Hos Georg Berg A/S er vi stolte af igen at være sponsor for Slagelse Street &Art Festival, som hvert år er med til at skabe liv, fællesskab og kreativitet i byen.
I år har vi bidraget med en specialbygget skaterampe til festivalen i Træskogården. Rampen er bygget af vores egne Lars og Toivo, som også har stået for de kreative detaljer og udsmykningen på siderne.
De håndtegnede illustrationer giver rampen et personligt udtryk, som passer perfekt ind i festivalens kreative univers. Det ser næsten ud, som om de har haft et liv som skatere ved siden af tømrerarbejdet 😄
Slagelse Street & Art Festival blev startet i 2021 af lokale ildsjæle og foreninger med ønsket om at skabe mere liv og synlighed i Slagelse året rundt. Festivalen er i dag med til at styrke byen som både uddannelsesby og oplevelsesdestination.
Det synes vi er værd at bakke op om, og derfor er vi glade for at kunne bidrage med et projekt, der kombinerer håndværk, kreativitet og fællesskab.

