Projektleder til almen boligrenovering i hovedentreprise
Vil du have ansvar for dine egne byggesager og arbejde med renoveringsprojekter, hvor både kvalitet, økonomi og beboerhåndtering er afgørende?
Vi søger en projektleder til vores afdeling for almen boligrenovering, hvor vi gennemfører sager i hovedentreprise.
Hos os bliver du en del af en organisation med fokus på struktur, kvalitet og ordentlighed – både i det faglige og i samarbejdet med kunder, beboere og kolleger.
Din rolle
Som projektleder får du ansvar for dine egne byggesager fra opstart til aflevering.
Du sikrer, at projekterne hænger sammen på tværs af økonomi, tid, kvalitet og samarbejde – og du er en central drivkraft i, at sagen gennemføres professionelt.
Du arbejder tæt sammen med byggeleder, kolleger og ledelse, og du har et selvstændigt ansvar, men indgår i et stærkt fagligt setup.
Dine primære opgaver
- Ansvar for egne byggesager fra opstart til aflevering
- Styring af økonomi, tid og kvalitet
- Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner
- Koordinering af underentreprenører og leverandører
- Dialog med bygherre, rådgivere og beboere
- Projektafklaring og håndtering af ændringer
- Sikring af en struktureret proces og korrekt aflevering
Hvem er du?
Du har både praktisk og teoretisk forståelse for byggeri og trives med ansvar.
Vi forventer, at du:
– Er uddannet håndværker (fx tømrer eller lignende)
– Og derudover har en videregående byggefaglig uddannelse som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør – alternativt tilsvarende erfaring
– Har minimum 5 års erfaring som projektleder fra entreprenør- eller renoveringssager
– Har solid forståelse for hovedentreprise og styring af underentreprenører
– Arbejder struktureret og har stærkt overblik
– Har stærke kommunikative kompetencer og kan navigere sikkert i dialogen med bade
beboere, kunder og øvrige interessenter
– Erfaring med almen boligrenovering og arbejde i beboede ejendomme vægtes højt.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder systematisk med at opsamle og anvende erfaringer på tværs af projekter, så vi løbende styrker vores faglighed og specialiserer os inden for vores kerneområder. Samtidig har vi respekt for, at hver sag er unik og kræver en målrettet tilgang. Derfor arbejder vi proaktivt og tager ansvar for at sikre fremdrift, kvalitet og en velfungerende proces
Du får frihed under ansvar, men også et stærkt setup og faglig sparring i hverdagen.
Vi tilbyder
- Firmabil med beskatning
- Firmabetalt pension
- Sundhedsordning
- Efteruddannelse og faglig udvikling
- En stilling med ansvar og reel indflydelse
- Et professionelt miljø med fokus på ordentlighed
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til job@gbas.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte følgende:
Afdelingsleder Peter Hansen. 2015 8491
