Gå til hoved-indhold

Vi søger en innovativ og nysgerrig trainee, der brænder for at nytænke klima og byggeri

Drømmer du om at skabe de nye klima trends, og vil du være med til at nytænke måden, vi bygger bæredygtigt? Så skal du søge stillingen som trainee i vores klimaskærmsafdeling!

Georg Berg har eksisteret siden 1974 og er en stabil og udviklende tømrervirksomhed i Slagelse. Vi har igennem en lang årrække primært beskæftiget os med større byggerier. I 2021 oprettede vi en særlig afdeling med fokus på klimatilpasning og energiforbedringer. Siden har vi gennemført en lang række klimaskærmsoptimerende projekter. Og samtidig med at vi konstant arbejder med nye materialer og løsninger, så ønsker vi også at nytænke processer og metoder i byggerier – og ikke mindst på byggepladsen. Du vil blive en del af en moderne organisation, der på tværs af faggrænser arbejder på at skabe nye og innovative løsninger for byggeriet.

Som trainee i Georg Bergs Klimaskærmsafdeling, bliver du en del af et stærkt og erfarent team, hvor du selv får mulighed for at tage ansvar for projekter. Du vil være en del af den daglige rytme på kontoret og byggepladsen. Du bliver oplært i alle byggeprojektets faser og lærer om byggeriet indefra. Du skal i samarbejde med kollegaer evaluere og udvikle nye metoder til gavn for både byggeri, personale – og ikke mindst klima og bygherre. Du skal være med til at udbrede en kultur, der fremmer nysgerrighed og innovativ tænkning.

Arbejdsopgaver:

  • Sammen med dine kollegaer udforsker du nye metoder og materialer
  • Du skal være med til at styre byggeprojekter fra start til slut
  • Du skal tænke innovative og bæredygtige tiltag ind i byggeriets mange faser
  • Du skal være med til at sikre at projekter gennemføres indenfor tids- og budgetrammer
  • Du er med til at udfordre traditioner gennem kreativ problemløsning i tæt samarbejde med teamet

Hvem er du:

  • Du har en håndværksmæssig baggrund, evt. som tømrer
  • Lyst til at tage din karriere til næste fase
  • Gode kommunikationsegenskaber
  • Du følger med i trends inden for byggeriet
  • Du er nysgerrig på fremtidens byggeri og tør tænke anderledes

Hvad kan du forvente?

En solid og stærk arbejdsplads, der har fokus på udvikling, innovation og kollegaskab. Hos Georg Berg kan du både udvikle dig fagligt og personligt. Du har mulighed for at deltage i faglige netværk og efteruddannelse. Der er både opbakning og opfordring til at tænke nyt og anderledes.

Vil du være en del af Georg Bergs stærke team?

Send en motiveret ansøgning og CV til job@gbas.dk – I emnefeltet skriver du “TRAINEE”

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Erikstrup på telefon 30 65 03 01 eller sende en mail til mch@gbas.dk

Ansøgningsfrist:

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og holder derfor samtaler løbende.

Hos Georg Berg har vi fokus på trivsel og udvikling hos den enkelte medarbejder. Vi har flere ansatte, der startede som lærlinge, men som nu indtager ledende roller. Vi giver vores medarbejdere mulighed for løbende deltagelse i netværk og efteruddannelse, således at man kan være en del af Georg Berg i mange år.

Georg Berg er en ambitiøs og social arbejdsplads. Så selv om vi hver dag stræber efter bedre løsninger og mere effektive arbejdsgange og processer, så mødes vi også til hyggelige stunder og sociale arrangementer. Derudover har vi et fitnessrum til vores medarbejdere.

Vi betragter os selv som en rummelig virksomhed, hvor der er plads til forskellighed. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, etnicitet, handicap og alder.