Nye træningsfaciliteter - Rosenkildevej
Projektet omhandler opførelsen af nye træningsfaciliteter til ældre borgere i Slagelse Kommune. Bygningen er placeret ved
det eksisterende plejecenter Blomstergården i Slagelse og får en størrelse på 1.200 m2. Den består af 4 længer der danner en
indvendig gårdhave, og kommer til at rumme flere træningssale i forskellige størrelser, fysioterapeuter og diverse andre
behandlingsrum.
Træningsfaciliteterne opføres i præfabrikeret lette træelementer på alle ydervægge. Indvendige vægge bygges på stedet som
gipsvægge. Facaderne beklædes med varmebehandlet bræddebeklædning, og der udføres nye træ/aludøre og vinduer, samt
et nyt indgangsparti med skydedøre i glas/alu. Tagkonstruktionen udføres med præfabrikeret gitterspær og taget udføres
med tagpap. Træningsfaciliteternes varmeanlæg udføres med varmepumpe og der udføres et solcelleanlæg på taget. Der
udføres komplet anlægsprojekt med nye belægninger ved alle indgange, en ny stor p-plads og nye træterrasser.
Alle tømrerarbejder udføres i egenproduktion af Georg Berg’s egne tømrersvende.
Bygherre: Slagelse Kommune |
Udførselsår: 2021 - 2022 |
Arkitekt: WE Architecture |
Ingeniør: Regnestuen |
Entreprisesum: kr. 28.000.000 |
Entrepriseform: Hovedentreprise |
Entreprisetype: Nybygning |