Ny Føllehavegård
Vi har nu afleveret bostedet Ny Føllehavegård til vores bygherre Køge Kommune.
Bostedet som ligger i Køge Nord skal huse 10 borgere med svære handicap.
Det 972 m2 store byggeri blev udført i totalentreprise i samarbejde med Arkitektfirmaet HS og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører.
Byggeriet består af en 4-længet bygning i 1-plan, der omkranser en indvendig gårdhave.
Ved indvielsen var der tilslutning og taler fra de forskellige instanser som deltog i tilblivelsen af bostedet. Pårørendes råd, Køge handicapråd, daglig leder Agerbækhuse, afdelingsleder Ny Føllehavegård og talsmand for pårørende holdte taler.
Georg Berg og Køge Kommune blev begge rost for det flotte arbejde, og på deres måde at håndtere processen i tilblivelsen, samt udførelsen af projektet på.
Håndværkerne blev rost for deres flotte arbejde og deres måde at samarbejde på.