Bevægelsesparken Høng
Kultur- og bevægelsespark Høng er en udvidelse af den eksisterende Høng Hallen med en ny multihal, kultur/rytmiksal, mellemzone med ophold og forskellige legeaktiviteter, en pavillon med cykelværksted samt en undervisningspavillon.
Pavillonerne er bundet sammen med et overdækket motoriklandskab “Loopet” med forskellige aktiviteter.
Georg Berg A/S har udført luknings- og apteringsentreprisen på projektet, som er en ny multihal på 1300 m², rytmiksal på 300 m², en mellemzone på 800 m² (sammenbygningen mellem den eksisterende hal og de to nye haller), samt et overdækket loop.
Råhuset bestående af betonelementer blev beklædt med malede stålplader på isoleret underkonstruktion af træ og stål.
Tømrerarbejdet, både indvendigt og udvendigt, er udført i egenproduktion.
Derudover har virksomheden haft flg. underentrepriser: tagpap, glas/alu, maler, murer, smed, gulv- og inventararbejdet.
Bygherre: Kalundborg Kommune |
Udførselsår: 2019/2020 |
Arkitekt: Elkiær + Ebbeskov Arkitekter |
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniør A/S |
Entreprisesum: kr. 17.959.453 |
Entrepriseform: Storentreprise |
Entreprisetype: Nybyggeri |